Landsbyerne bakker op om hinanden.

Landsbyerne bakker op om hinanden.

“Vi bakker op om hinanden” lyder det fra Ulla, som er købmand i Gudums nabolandsby Fabjerg. Hun mener det er vigtigt, at vi støtter hinanden i det lokale landsbysamfund. Ulla er en af mange sponsorer der har støttet Gudum CykLE MANS, som starter i morgen fredag og afsluttes med en stor fest lørdag aften. Ulla har fået besøg af Diana og Karen, som I kan opleve på cyklen på hold 1 i morgen og som op til løbet har samlet sponsorer.


 


Kører vi videre til den anden nabo landsby Nr.Nissum, så har cykelrytterne  også været forbi her. Den lokale købmand i Nr.Nissum - Toelberg han er også sponsor for Gudum Cykel Lemans og han mener de gør det godt i Gudum. “Det er vigtigt, at støtte sådan nogle gode arrangementer” lyder det fra Købmanden Frede Toelberg.


 


Tilbage i Fabjerg stiller de tre kvinder sig klar foran købmandsbutikken, med Ulla i midten og med cykelryttere Diana Madsen og Karen Touborg på hver side af hende. Billedet bliver taget og stemningen er god, det er tydeligt, at her bakker man op om hinanden. Gudum Sognehus er glade for alle sponsoraterne og glæder sig til at møde rigtig mange til et par gode festdage, som starter i Gudum i morgen. 

Del denne nyhed